Nyheder
Forbruger Europa deltager på Folkemødet
Igen i år er Forbruger Europa på Folkemødet i Allinge. Omdrejningspunktet er forbrugerrettigheder i EU, når vi skal filme interviews, debattere og afholde en quiz med præmier.
QUIZ
Kender du dine rettigheder som forbruger i Europa?
Lørdag kl. 13.15 - 14.00 i EuropaTeltet på Cirkuspladsen får vi besøg af de to populære radioværter fra P4 Bornholm, Steen Kure og Kjeld Olsen, som vil styre quizzen om dine rettigheder som forbruger i EU.
Quizzen klæder dig på til sommerferien i Europa eller til næste gang, du skal købe varer over nettet i et andet EU-land.
Der er goodiebags til de 50 første deltagere i teltet, og gavekurve til vindere af 1., 2. og 3. pladsen i quizzen.
DEBAT
Kan e-handlen blive kvalt i forbrugerrettigheder?
Fredag kl. 16:00 - 17:00 på Klostergaarden kan du speed-date Forbruger Europa, Forbrugerrådet Tænk, DI Handel og virksomheder sammen med resten af publikum.
Du kan udfordre holdninger, spørge ind og sætte tingene på spidsen face-to-face med debattørerne. Til sidst skal panelet af debattører forholde sig til de input, de har fået fra publikum under speed-daten.
VIDEO
Under Folkemødet vil vi filme interviews med forskellige kendte og ukendte gæster om deres holdninger til at handle på nettet over grænser i EU.
Resultatet skal klippes sammen til en video, der vil blive offentliggjort efter Folkemødet.
Videoen er et samarbejde mellem Forbruger Europa og Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark.
Forbruger Europas nyhedsbrev
Forbruger Europa udsender jævnligt nyhedsbreve med gode råd og nyheder om forbrugerrettigheder i EU inden for en lang række områder, fx flyaflysning, leje af bil, køb af varer og fortrydelsesret.
Når du tilmelder dig, giver du samtykke til, at vi sender dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig og derved trække dit samtykke tilbage. Se Forbruger Europas privatlivspolitik.