Nyheder
VINTERFERIE: 5 gode råd til kør-selv i Europa
Inden du tager bilen på ferie i Europa, så er der en række forhold, som du er forpligtet til at sætte dig ind i og overholde. De enkelte landes regler om fx vinterdæk, vejafgifter og miljøzoner, skal respekteres, ellers risikerer du at få en bøde.
1) Tjek om du skal betale vejafgifter
I mange europæiske lande skal du betale vejafgift. Betalingen kan foregå på forskellige måder. I nogle lande skal du registrere din bil på forhånd, i andre lande betaler du via et betalingsanlæg på vejene, eller du køber et mærkat. I nogle lande opkræves vejafgifter automatisk, idet køretøjet bliver registreret via nummerpladen. Udover vejafgifter kan der forekomme betaling for at passere broanlæg og tunneler.
Her skal du betale vejafgifter:
|
|
2) Krav til bilens vinterudstyr?
Der er forskellige regler i de europæiske lande om udstyr til vinterkørsel, fx frostsikker sprinklervæske, vinterdæk, snekæder eller krav om at medbringe snerydningsudstyr.
Det er dit eget ansvar at kende reglerne for vinterdæk og vinterudstyr i de lande, du skal besøge i løbet af vinteren.
Vinterdæk er
|
Vinterdæk er obligatorisk ved vintervejr :
|
* I Norge og Schweiz er reglerne temmelig nuancerede.
Du kan læse mere herom i FDM's tema om vinterdæk i udlandet
3) Skal du medbringe sikkerhedsudstyr?
I de fleste lande er det obligatorisk at medbringe en advarselstrekant i bilen samt en sikkerhedsvest, som du kan iføre dig, hvis du havarerer på en udsat vejstrækning.
I en del lande er det også påkrævet, at du medbringer en brandslukker og en førstehjælpskasse.
4) Kend miljøzonerne i de store byer
I nogle europæiske lande, fx Tyskland og Italien, er der indført miljøzoner i de større byer, hvor meget forurenende biler ikke må køre.
Reglerne for miljøzonerne bliver administreret på forskellig vis. I nogle lande skal bilerne have et miljømærkat, der angiver, hvor meget bilen forurener. Meget forurenende biler kan ikke få et miljømærke. Det er bødebelagt, hvis bilen ikke har et nødvendigt miljømærkat.
Nogle byer har restriktioner på, i hvilke tidsrum, man må køre ind i forskellige zoner fx bykernen. Hvis man overtræder zonegrænsen, så kan nummerpladen blive registreret og man kan få en bøde.
5) Regler for bøder
Det er dit ansvar at kende lovkravene i de lande, du skal besøge, så du altid overholder færdselsloven i det pågældende land.
Det er muligt for en række lande at inddrive bøder hos danske bilister. Gennem de danske myndigheder kan følgende lande pt. inddrive bøder: Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Letland, Litauen, Luxembourg, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.
I takt med, at EU-regler om at inddrive bøder i andre lande bliver implementeret i EU, vil flere og flere EU-lande kunne inddrive bøder fra danske bilister.
Hvis en bøde ikke kan inddrives via de danske myndigheder, kan den udenlandske myndighed forsøge at inddrive bøden via et inkassobureau.
Forbruger Europas nyhedsbrev
Forbruger Europa udsender jævnligt nyhedsbreve med gode råd og nyheder om forbrugerrettigheder i EU inden for en lang række områder, fx flyaflysning, leje af bil, køb af varer og fortrydelsesret.
Når du tilmelder dig, giver du samtykke til, at vi sender dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid afmelde dig og derved trække dit samtykke tilbage. Se Forbruger Europas privatlivspolitik.