Coronavirus
Koncerter, fodboldkampe og andre events på rejsen
Har du billetter til et event i udlandet, som nu er blevet aflyst? Du kan læse mere om din ret til at få refunderet udgifter til billetten, flybilletter, hotel m.m. i denne artikel.
Hvad med rejser i forbindelse med arrangementer såsom koncerter, festivaller og fodboldkampe?
Hvis du selv har bestilt billetter til fx en sportsbegivenhed eller en koncert og arrangøren aflyser, vil du som udgangspunkt have krav på at få pengene tilbage fra arrangøren. Hvis arrangementet blot udskydes, skal du tjekke i aftalevilkårene, om der er taget forbehold for ændringer af datoen.
Hvis arrangøren rykker arrangementet til en ny dato, er udgangspunktet, at du kan få en billet til en anden dato eller pengene retur, hvis du ikke kan den pågældende dato, hvor arrangementet er rykket til. Det er dog afhængigt af aftalen, så undersøg aftalevilkårene.
Arrangøren kan dog, i sine aftalevilkår, have taget forbehold for aflysninger som følge af fx sygdomme, ekstreme vejrforhold og lignende. Om sådan et forbehold er rimeligt – og dermed gyldigt - vil være en konkret vurdering.
Arrangøren hæfter ikke for flybilletter og overnatning/hotelophold, som du selv har bestilt separat.
Hvis arrangementer er en del af en pakkerejser
Du er bedre stillet hvis det er en pakkerejse, hvor du kan have ret til ombooking, et afslag i prisen eller at få pengene tilbage alt efter den konkrete situation.
Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig. Så hjælper vores jurister dig. Forbruger Europas hjælp er gratis.