Hvilket flyselskab skal jeg klage til, hvis jeg flyver med to forskellige flyselskaber på strækningen?

Opstår der en forsinkelse ved en mellemlanding, hvor det er to forskellige flyselskaber, du rejser med henholdsvis før og efter mellemlandingen, så er det flyselskabet på den afgang, hvor forsinkelsen opstår, som du skal henvende dig til med krav om erstatning og evt. kompensation.

Flyver du fx fra Billund til New York og mellemlander i Paris, og er det afgangen fra Paris, der bliver forsinket, så er det flyselskabet, som er ansvarlig for denne del af rejsen fra Paris til New York, du skal klage til. Det gælder også, selvom det var det andet flyselskab, du har købt rejsen hos.